Pernille er ubetinget den mest professionelle kommunikationskonsulent, jeg har samarbejdet med.

– Jesper Christiansen, programdirektør – DTU Executive School of Business

Ydelser

PR og redaktionel omtale

Jeg er din freelance pressechef. Jeg udvikler og formidler din virksomheds budskaber og resultater, så de bliver til relevante og vedkommende historier i danske medier. God redaktionel omtale er, når både virksomheden, mediet og journalisten er tilfredse med produktet, der naturligvis lever op til de journalistiske kriterier. Målet kan for eksempel være at give din virksomhed synlighed, at mangfoldiggøre en holdning eller udbrede et budskab.

 


 

Kommunikationsrådgivning

Kommunikation er en faglighed på lige fod med bogholderi og produktion. God kommunikation styrker både bundlinje og brand. Du skal vide, hvad du er god til - og søge råd på de områder, hvor du mangler den nødvendige spidskompetence. Jeg hjælper både med pro- og re-aktiv kommunikation samt issue management. Uanset medieplatform.

 


 

Nyhedsbreve, pressemeddelelser og tekster

Nyhedsbreve og pressemeddelelser er gode kommunikative værktøjer, der stadig virker. Hvis man bruger dem rigtigt. Derudover lægger jeg pen og ord til artikler, kronikker, årsberetning, medlemsblade, salgstekster, hjemmesider, faglige tekster, interviews samt produktion af indhold til sociale medier.

 


 

Strategisk kommunikation

En forståelig og eksekvérbar kommunikationsplan bør være rygraden i al din kommunikation. Den skal altid være forretningsorienteret - uanset om det er kommunikation til en bred målgruppe via landsdækkende dagblade og nyhedsudsendelser eller til en smallere målgruppe gennem for eksempel fagblade. En kommunikationsplan er nøglen til at bryde igennem med dine budskaber på de uoverskueligt mange medieplatforme.

 


 

Medietræning

Hvordan samarbejder du bedst med journalister? Og hvordan sikrer du, at både du og journalisten er tilfredse med det endelige resultat? Jeg underviser både enkeltpersoner og mindre grupper i flexible forløb. Både budskabs- og skærmtræning. Ring og aftal nærmere ang. den konkrete behov.

 

Om PGA

PGA kommunikation er ejet af Pernille Garde Abildgaard, der har bred erfaring som kommunikation- og presserådgiver i både offentlige og private selskaber og organisationer. Derudover har PGA Kommunikation fast tilknyttede og specialiserede freelancere, der tilkaldes efter behov.

 


 

Hvem er Pernille Garde Abildgaard?

Jeg er freelance pressechef for en række organisationer, virksomheder og events. Jeg har gennem tiderne rådgivet og medietrænet direktører, underdirektører, sektionsledere, chefer og medarbejdere i både offentlige og private selskaber. Derudover er jeg PR-rådgiver for et antal direktører og enkeltpersoner.

Mine værdier er integritet, kompetence, samarbejde og arbejdsglæde.

Jeg er især god til at finde, opdyrke og formidle "de gode historier" i de virksomheder og organisationer, som jeg arbejder for. Jeg er kendt for at være konstruktiv, professionel og direkte - både som rådgiver, journalist/formidler og som PR-konsulent.

Jeg er desuden en erfaren underviser i medie- og budskabstræning.

 


 

CV for Pernille Garde Abildgaard (f. 1974)

2013 - : Indehaver af PGA Kommunikation

2010 - 2012: Kommunikationschef i Udviklingsselskabet By & Havn I/S

2008 - 2010: Pressechef i Udviklingsselskabet By & Havn I/S

2004 - 2008: Presserådgiver for ATPs øverste ledelse samt fondsafdeling

2001 - 2003: Pressemedarbejder og periodisk konstitueret pressechef, SBS Danmark

1998 - 2000: Journalist, Nordisk Film TV

1998 - 1999: Diplomuddannelse i journalistik fra Danmarks Journalisthøjskole 

1996 - 1998: Researcher Nordisk Film TV

1995 - 1996: Uddannelse som tv-tilrettelægger

 

 


 

 

Tillidsposter

2014 - nu: Netværksfacilitator for kommunikation- og fundraisingchefer (i danske NGOer)

2014 - nu: Netværksfacilitator for PR- og kommunikationsansvarlige (i danske NGOer)

2016 - 2017: Bestyrelsesmedlem i Tibet Charity

2012 - 2014: Ambassadør for fonden A Race Against Breast Cancer

2010 - 2012: Medlem af bestyrelsen for OPEN Copenhagen, der arbejdede for udbredelsen af et samlet brand for København og var et selvstændigt sekretariat under Wonderful Copenhagen.

Referencer

PGA Kommunikations kunder tæller både store og små offentlige og private virksomheder.  Ingen af mine kunder har (eller må have) modsatrettede interesser og/eller dagsordener. Kundeliste kan fremsendes.

 


 

I et samarbejde med Pernille Garde Abildgaard, er man altid sikret stærke resultater og tilfredse kunder. Evnen til at løfte en virksomheds branding og medieprofilering skyldes dels Pernilles mange års erfaring i mediebranchen og i corporate communication, men også hendes meget sikre hånd når der skal træffes kommunikationsstrategiske valg og laves aftaler med medierne. Pernille har en både charmerende, løsningsorienteret og fast personlighed, som gør det let og opløftende at samarbejde. Derfor er Pernille altid den vi partner op med, når vi skal udvikle og implementere mediestrategi, PR og kommunikationsrådgivning for vores kunder.

– Vibeke Hartkorn, kommunikationsrådgiver Vibeke Hartkorn Kommunikation

Pernille er ualmindelig god til at forstå, hvad jeg egentlig vil sige og til at hjælpe mig med at formulere det på en måde, så budskabet skaber gennemslagskraft og står skarpt. Det er en kæmpe tryghed at sparre med Pernille og med hendes råd i baghovedet føler jeg mig klædt på til enhver situation.

– Fredrik Hillerbrand, CEO, Warner Bros. International Television Production, Danmark

I forhold til kommunikation er Pernille den mest professionelle sparringspartner, jeg har mødt. Hun forstår forretningsstrategi og forstår hvordan den bliver til virkelighed. Pernille kan se de historier, som man selv er blevet blind for - og hun leverer og overrasker. Det er en gave at have hende ved sin side i en forandringsproces.

– Hanne Danielsen, adm. direktør Grennessminde

Pernille er ubetinget den mest professionelle kommunikationskonsulent, jeg har samarbejdet med. Oftest synes man jo som institution eller virksomhed, at man har en fantastisk historie at fortælle, det er bare synd at omverdenen ikke helt forstår den! Pernille er helt unik til at fange essensen af dét virksomheden står for og så kommunikere det igen og igen med stadig nye interessante og vedkommende vinklinger.

– Jesper Christiansen, programdirektør – DTU Executive School of Business

Jeg har sjældent oplevet så kompetent, loyal og engageret medarbejder som Pernille. Hun er skarp, strategisk genial og samtidig smilende. Som en af de få i branchen forstår hun at få opgaverne løst til perfektion og levere det optimale produkt til såvel afsender som modtager.

– Signe Sehested Lund, direktør, Dyreværnet

PGA Kommunikation har bidraget til at give vores forening, Kulinarisk Sydfyn, og Nordens største Fødevaremarked et stort løft i forhold til omtale og samarbejdspartnere. Dette er sket på en målrettet, udviklende og professionel måde, hvor alt der er blevet igangsat, er blevet fulgt til dørs. Et samarbejde som også har givet vores forening et andet syn og en anden tilgang til medierne. Samarbejdet har været givende, personligt og til vores store tilfredshed.

– Mikael Hansen, sekretariatsleder, Kulinarisk Sydfyn

Vores samarbejde med Pernille hjalp Kingsmoor til at lancere et nyt madkoncept til hunde og katte. Med Pernilles indsigt og forståelse for effektiv kommunikation opnåede vi værdifuld omtale i danske medier. Jeg kender Pernille som en professionel sparringspartner, der altid yder godt og kritisk modspil. Sammen med Pernille er vi blevet bedre til at finde og kommunikere virksomhedens budskaber, så de bliver til relevante og vedkommende historier.

– Bent Ransborg, ejer og bestyrelsesformand, Kingsmoor Group A/S

Pernille er en, man lytter til. Arbejdsglæden og engagementet er i top, og hun har meget at bidrage med. Hendes kreativitet og konstruktive tilgang er enormt inspirerende.

– Christina Fløystrup, jurist og sektionsleder, Rigspolitiet

Virksomheden har ofte en masse spændende historier, som ved at blive fortalt kan være med til at brande virksomheden i forhold til stakeholderne. Jeg har lært Pernille at kende som en person, der er god til at finde historierne og få dem viderebragt til journalisterne på en måde, så de får lyst til at fortælle historien. Det kræver evnen til at forstå virksomhedens DNA; det kræver indsigt i journalisternes arbejdsvilkår, og det kræver et vindende væsen. Pernille mestrer det hele.

– Lars Mortensen, direktør - Drift, Udlejning & Parkering, Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Pernille er en dygtig kommunikatør og en initiativrig, resultatorienteret humørbombe. Medens jeg var chef for hende i ATP, løste hun en bred vifte af kommunikationsopgaver, men hendes største fingeraftryk var den professionelle introduktion af tv-mediet i organisationens daglige kommunikation.

– Svend Aagaard Nielsen, ATP

Pernille er en super professionel og fagligt stærk pige, der altid overholder en deadline, er hurtig og struktureret og leverer varen perfekt. Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med hende.

– Josina Bergsøe, Innovativ entreprenør, bestyrelsesformand, A Race Against Breast Cancer

Jeg har altid oplevet Pernille som en meget dygtig samarbejdspartner. Hun har et godt overblik og en fin fornemmelse for proces og fremdrift. Når Pernille er med i et projekt, så ved man at kommunikationen er i gode hænder. Derudover er Pernille meget behagelig at være sammen med. Hun er kort sagt godt selskab

– Rita Justesen, chef for planlægning og arkitektur, Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Pernille leverer et godt og kritisk modspil og har en god innovativ tilgang til forskningskommunikation.

– Nils Brünner, professor, dr. med., Københavns Universitet

Pernille er en ildsjæl. Hun brænder for sagen! Hun ser muligheder og er god til at levere et budskab. Pernille er smilende og glad, en person man har lyst til at lytte til og rådføre sig med.

– Karin Løwenstein Sterup, Director, Intellectual Property Rights, Egalet Danmark

Samarbejdet med Pernille er af højeste kvalitet. Hun leverer den skånselsløse saglighed, som vi ledere har brug for, og som samtidig gør, at redaktionerne tør stole på, at de historier - som virksomheden og Pernille i fællesskab bringer frem - er relevante og af offentlig interesse. Alle historier overholder de journalistiske kriterier og undgår dermed at blive forsøg på, at vikle medierne ind i ufortyndet propaganda. Det giver gode og målbare resultater samt et langsigtet og respektfuldt samarbejde mellem virksomheden og medierne.

– Peter Aagaard Nielsen, udviklingschef, Rigshospitalet

Kontakt

PGA Kommunikation
v/ Pernille Garde Abildgaard
Tlf.: 31 38 00 45
Mail: pernille@pgakommunikation.dk

Postadresse:
Drosselvej 57A
2000 Frederiksberg

CVR Nr.: 34863512
Bank: 5026 7405079

 

Ydelser Om PGA Referencer Kontakt
Kontakt